Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Seneste nyt fra Faxe Ladeplads - mandag den 11. januar

Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi
Profilbillede
Ninna Jalog

Faxe Ladeplads er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

NÆSTVED: Havde en halv joint

En politipatrulje var fredag eftermiddag forbi nogle beboelsesejendomme på Østre Ringvej i Næstved, hvor der stod nogle personer udenfor. De stak i løb, da de opdagede politiet, men standsede hurtigt op. Den ene – en 50-årig mand fra Næstved – viste sig at have en halv joint på 1,4 gram på sig, og han blev derfor sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

 

KORSØR: Hjulspin og skældsord

Politiet standsede fredag klokken 20.19 en 22-årig mand fra Slagelse på Motalavej i Korsør. Han gav sin bil godt med gas og kørte med hjulspin, og da politiet standsede ham, blev han sigtet for generende kørsel. Det var han noget utilfreds med og sendte derfor en stribe skældsord mod betjentene. Derfor blev han også sigtet for fornærmelig tiltale.

 

NAKSKOV: Sigtet for narkokørsel – havde hash med i bilen

Fredag klokken 14.58 standsede politiet en 23-årig mand fra Nakskov på Hestehovedet i Nakskov. En narkometertest gav udslag for cannabis, og den 23-årige blev derfor sigtet for kørsel i påvirket tilstand, og da politibetjentene undersøgte ham nærmere, fandt de en lille klump hash på 0,71 gram. Derfor blev den 23-årige også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

 

BANDHOLM: Varetægtsfængslet efter røveri

En 26-årig mand blev søndag fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet frem til den 26. januar. Han er sigtet for et røveri, der blev begået mod Bandholm Kiosk lørdag eftermiddag, hvor han kom ind i kiosken, tog seks øl, truede en medarbejder med en kniv og forlod stedet med de seks øller. Den 26-årige blev på baggrund af oplysninger fra vidner anholdt lørdag klokken 19.10, og den kniv, han havde truet med, blev også fundet på hans bopæl.

 

SKÆLSKØR: Indbrud i lystbåde

Lørdag eftermiddag fik politiet en anmeldelse om, at der havde været indbrud i en hel del lystbåde, der lå i Skælskør Havn. Hvis du har set noget mistænkeligt i området ved havnen torsdag, fredag eller lørdag, så kontakt gerne politiet på 114.

 

VORDINGBORG: Bilister samlet på Langøvej

Politiet fik lørdag aften en anmeldelse om, at der var mange biler, der var samlet til en slags træf på Langøvej ved Vordingborg. En politipatrulje kørte ud for at tjekke, men der var ikke mange bilentusiaster tilbage på stedet. En enkelt bilist blev sigtet for kørsel uden førerret.

 

SLAGELSE: Påvirket og uden kørekort

Lørdag klokken 23.44 skete et færdselsuheld på Korsørvej i Slagelse. En 29-årig mand fra Slagelse kom kørende i østlig retning, da han i forbindelse med en overhaling mistede herredømmet over sin bil og ramte en parkeret bil. En narkometertest gav udslag for amfetamin, og det viste sig også, at den 29-årige var frakendt kørekortet. Da politibetjentene undersøgte bilen, fandt de en lommelygte, der var formet som et baseballbat, et kanonslag og en foldekniv. Politiet undersøgte også den 29-åriges bopæl, og her blev der fundet en pose med noget hvidt pulver, som viste sig at være amfetamin. Der var 100 gram, og den 29-årige blev herefter sigtet for narkokørsel, for kørsel i frakendelsestiden, for overtrædelse af fyrværkeriloven, knivloven og våbenloven og sidst men ikke mindst for salg af ulovlige stoffer. Han blev fremstillet i grundlovsforhør i retten søndag, og her blev han varetægtsfængslet frem til den 25. januar.

 

NÆSTVED: 23-årig sigtet for hærværk og vold mod politiet

Politiet blev søndag klokken 4.23 kaldt til Nordre Farimagsvej i Næstved, hvor en mand gik oven på en bil, som holdt parkeret. Det var en 23-årig mand fra byen, og der var kommet buler i taget på bilen, og forruden var trådt i stykker. Den 23-årige blev sigtet for groft hærværk, men han var meget opfarende, og for at få ro i området blev han anholdt klokken 4.46 og taget med til politistationen i Næstved. Under kørslen i politibilen lykkedes det den anholdte at begå vold mod den ene politibetjent, og derfor blev han også sigtet for vold mod politiet. Den 23-årige virkede ude af balance og blev senere søndag kørt til behandling på sygehuset.

 

VORDINGBORG: Hurtige knallerter i Algade

Politiet fik søndag klokken 20.33 en anmeldelse om, at flere knallerter kørte ræs i Algade i Vordingborg, og der blev derfor sendt en patruljebil afsted. Det lykkedes politiet at standse to af knallertkørerne, og deres knallerter blev kontrolleret på et rullefelt. En enkelt blev sigtet for at køre på en ulovlig knallert.

 

 

INDBRUD

Politiet har i den forgangne weekend modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Haslev Kildehøjen Hus Fredag kl. 13.15 – 21.45 Smykkeskrin med smykker
Haslev Vesterled Hus Torsdag d. 7/1-21 kl. 13.00 – fredag d. 8/1-21 kl. 18.46 En beautyboks indeholdende smykker
Haslev Bråby Bygade Hus Onsdag d. 6/1-21 kl. 19.30 – Torsdag d. 7/1-21 kl. 17.00 Træpiller, en kaffemaskine, kaffekapsler, sodavand og en lampe
Nykøbing F Ulslevvej Landejendom Onsdag d. 6/1-21 kl. 11.00 – søndag d. 10/1-21 kl. 10.30 Intet stjålet
Sakskøbing Bunkevej Hus Søndag kl. 19.10 Ældre brændeovn og opvaskemaskine
Sakskøbing Skovvej Hus Fredag kl. 07.00 – søndag kl. 14.30 Intet stjålet
Skælskør Havnevej 8 både Lørdag kl. 13.49 Indbrud i 8 både – Stjålet redningsveste, våddragter, snorkeludstyr, lygte, støvsuger og kontanter
Stubbekøbing Nykøbingvej Hus Lørdag kl. 01.02 Intet stjålet
Søllested Skovlængevej Landejendom Tirsdag d. 5/1-21 kl. 10.00 – lørdag d. 9/1-21 kl. 16.00 Intet stjålet

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I weekenden har politiet haft en enkelt færdselskontrol:

 

By Vej Tidspunkt
Dianalund Karsholtevej Fredag kl. 17.38 – 18.00 Med laser foretog patruljen en målrettet færdselskontrol, hvor ca. 50 biler blev kontrolleret. 2 sigtet for at køre for hurtigt: 1 sag gav en betinget frakendelse. Højest målte hastighed var 83 km/t, hvor tilladte hastighed var 50 km/t.
Faxe Ukendt Fredag kl. 09.45 – 14.00 Fire hastighedssager, der udløste klip i kørekortet og en sag om brug af håndholdt mobiltelefon.
Karise Præstemarksvej Fredag klokken 9.15-9.45 Bestilt færdselskontrol: Ingen sager
Næstved Havnegade Fredag klokken 9.13-11.29 Bestilt færdselskontrol: Syv køretøjer blev kontrolleret: To blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen, og det giver et klip i kørekortet, og fem blev målt til at køre så hurtigt, at de står til et klip i kørekortet

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne weekend haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Faxe Ladeplads Faxevej Fredag klokken 8.05-11.39 ATK – bestilt færdselskontrol 81 16 50 km/t 72 km/t To klip
Fuglebjerg Skælskørvej Fredag kl. 12.57 – 17.08 ATK 396 30 80 km/t 138 km/t 4 klip og 1betinget frakendelse
Holmegaard Landevejen Fredag kl. 11.05 – 12.05 ATK 358 2 60 km/t 75 km/t -
Korsør Storebæltsbroerne Fredag kl. 06.54 – 13.15 ATK 3235 21 110 km/t 155 km/t 1 klip
Maribo Sydmotorvejen Søndag kl. 08.38 – 13.45 ATK 345 15 110 km/t 152 km/t 1 klip
Marielyst Marielyst Strandvej Søndag kl. 13.51 – 20.00 ATK 725 16 60 km/t 112 km/t 3 klip
Nykøbing F Gaabensevej Lørdag kl. 13.44 – 20.00 ATK 1813 67 60 km/t 117 km/t 3 klip og 1 betinget frakendelse
Nysted Wichmandsvej Fredag klokken 11.10-12.30 ATK – bestilt færdselskontrol 56 1 50 km/t 67 km/t -
Nysted Østvej, Herritslev Fredag klokken 13.05-17.00 ATK – bestilt færdselskontrol 204 5 50 km/t 73 km/t To klip
Rønnede Faxevej Fredag kl. 10.48 – 13.49 ATK 906 40 50 km/t 83 km/t 3 klip
Slagelse Sdr. Ringgade Fredag kl. 10.01 – 12.00 ATK 478 1 60 km/t 85 km/t 1 klip
Sorø Kalundborgvej Fredag kl. 05.25 – 08.34 ATK 468 7 60 km/t 100 km/t 1 betinget frakendelse
Vordingborg Sydmotorvejen Lørdag kl. 08.31 – 13.50 ATK 2575 185 90 km/t 143 km/t 21 klip

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I weekenden har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Fuglebjerg Rejnstrupvej Lørdag kl. 08.30 24-årig mand fra Dalmose Narkokørsel
Haslev Vestergade Søndag kl. 15.20 33-årig mand fra Haslev Narkokørsel
Herlufmagle Gartnervænget Lørdag kl. 15:38 40-årig mand fra Herlufmagle Spirituskørsel
Kettinge Grønnegadevej Søndag kl. 20.34 28-årig mand fra Kettinge Spirituskørsel
Korsør Norbrinken Søndag kl. 13.23 20-årig mand fra Århus Narkokørsel
Nakskov Hestehovedet Fredag kl. 14.58 23-årig mand fra Nakskov Narkokørsel. Den 23-årige havde 0,71 gram hash på sig og blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer
Nykøbing F Stubbekøbingvej Lørdag kl. 13.40 31-årig mand fra Nykøbing F Spiritus og narkokørsel
Næstved Østre Ringvej Mandag kl. 03.18 18-årig mand fra Næstved Narkokørsel
Sorø Hestehavevej Lørdag kl. 16.55 28-årig mand fra Sorø Narkokørsel

 

 

 

 

 

Denne artikel er skrevet af Ninna Jalog og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Flere artikler