Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Nyt fra Faxe Ladeplads - onsdag den 23. september

dato

Faxe Ladeplads er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

KORSØR: Flere hastighedskontroller i Korsør

En målevogn fra politiets automatiske trafikkontrol lavede tirsdag formiddag flere punktnedslag i Korsør: Fra klokken 6.42-8.15 stod ATK-bilen på Skovvej, hvor man højst må køre 50 km/t. Det var der fire ud af 327 trafikanter, der så stort på. Kontrollen fortsatte fra klokken 8.37-10.04 på Tjærebyvej og fra klokken 10.25-13.00 på Halsskovvej, men ingen af de sidstnævnte målesteder afslørede nogen fartbilister.

 

FAXE LADEPLADS: Husspektakler udartede

Politiet fik tirsdag morgen en anmeldelse om husspektakler på en adresse i Faxe Ladeplads, hvor et tidligere par var kommet op at skændes. Den mandlige part var vældig ophidset, og politiets tilstedeværelse lagde ikke en dæmper på hans temperament, og han ville ikke rette sig efter politiets anvisninger. Der var tale om en 24-årig mand fra Næstved, og for at få ro på stedet blev han anholdt klokken 8.13 og sigtet for at lægge hindringer i vejen for politiets arbejde. Den 24-årige blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt og løsladt igen klokken 19.36, men han tog tilsyneladende direkte retur til adressen i Faxe Ladeplads. Han blev bortvist igen kort efter klokken 21.00, hvor han kørte fra stedet i en taxa.

 

ESKILSTRUP: Højhastighedsoplevelse på motorvejen med påhængsvogn

Tirsdag klokken 9.19 modtog politiet en anmeldelse fra en anden trafikant om, at der kørte en bil med tilkoblet påhængsvogn ad Sydmotorvejen mod nord, og at det gik endog meget hurtigt. Det lykkedes en politipatrulje at standse vogntoget kort efter, hvor føreren var blevet målt til at køre 130 km/t. Det var en 44-årig udenlandsk mand, der på stedet blev afkrævet en bøde på 3.000 kroner.

 

SAKSKØBING: Fik bilen beslaglagt

En 30-årig mand fra Nakskov blev tirsdag klokken 14.23 standset af politiet på Sydmotorvejen ved Sakskøbing, hvor han trillede afsted i nødsporet med havariblinket tændt. Der var ingen nummerplader på bilen, og det viste sig, at den 30-årige var frakendt kørekortet. Han blev derfor sigtet for kørsel i frakendelsestiden og for at køre i en uindregistreret bil uden forsikring. Da det var fjerde gang inden for de seneste tre år, at han blev sigtet for at køre uden kørekort, blev hans bil beslaglagt på stedet.

 

HASLEV: Butikstyve stjal chokolade

Politiet blev tirsdag klokken 18.50 kaldt til Lidl på Grønlandsgade i Haslev, hvor personalet tilbageholdt to mænd, der havde stjålet chokolade. Det var to udenlandske mænd på henholdsvis 21 og 26, som havde stoppet 27 stykker chokolade i en pose og var gået gennem kassen uden at betale. De blev anholdt klokken 19.08 og sigtet for butikstyveri, og de blev begge taget med til politistationen i Næstved, hvor de blev afhørt med bistand fra en tolk. De blev løsladt igen senere på aftenen og står nu til en bøde for tyveriet.

 

DALBY: To sigtet for trusler

To mænd på henholdsvis 37 og 67 år blev tirsdag aften sigtet for trusler. Politiet fik klokken 20.00 en anmeldelse om, at de to mænd havde truet en 74-årig mand i et hus i Dalby. Truslerne gik blandt andet ud på at "nakke" den 74-årige. Politiet rykkede ud til stedet, hvor de to mænd blev sigtet, og det viste sig, at den 67-årige var eftersøgt til fogedretten, så han blev anholdt og blev onsdag morgen videregivet til fogedretten.

 

NÆSTVED: Havde hash og en ulovlig kniv

Politiet tjekkede tirsdag aften en bil, der holdt på en p-plads i Rådmandshaven i Næstved. Der sad en 21-årig mand fra Næstved i bilen, og det viste sig, at han havde en låsbar foldekniv og en klump hash på 1,5 gram på sig. Den 21-årige blev derfor sigtet for overtrædelse af knivloven og lov om euforiserende stoffer.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Haslev Førslev Præstemark Landejendom Tirsdag klokken 7.00-17.00 Cigaretter og kontanter
Nakskov Fjordvænget Hus Fredag klokken 12.00 – mandag klokken 15.30 Suppeterrin og sovsekande fra stellet Blå Blomst
Næstved Herman Bangs Vej Hus Mandag klokken 11.00 – tirsdag klokken 13.30 Portvin og sølvtøj
Næstved Lyngbakken, Appenæs Hus Fredag klokken 14.00 – tirsdag klokken 15.30 Ikke umiddelbart stjålet noget

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Horslunde Nordlundevej Tirsdag klokken 17.21-19.15 ATK – bestilt færdselskontrol 38 1 60 km/t 71 km/t -
Karise Køgevej Tirsdag klokken 13.32-16.33 ATK 219 23 50 km/t 72 km/t Tre klip
Korsør Halsskovvej Tirsdag klokken 10.25-13.00 ATK – bestilt færdselskontrol 134 0 - - -
Korsør Skovvej Tirsdag klokken 6.42-8.15 ATK 327 4 50 km/t 63 km/t -
Korsør Tjærebyvej Tirsdag klokken 8.37-10.04 ATK – bestilt færdselskontrol 55 0 - - -
Nakskov Varkausvej Tirsdag klokken 15.00-16.30 ATK – bestilt færdselskontrol 55 2 50 km/t 66 km/t -
Nørre Alslev Sydmotorvejen ved Ønslev Tirsdag klokken 11.39-12.21 Laser - 2 110 km/t 142 km/t -
Rønnede Faxevej, Kongsted Tirsdag klokken 11.18-12.48 ATK 370 12 60 km/t 81 km/t -
Sakskøbing Sydmotorvejen ved Studehave Tirsdag klokken 12.40-16.00 Laser - 16 110 km/t 190 km/t Fire klip og en betinget frakendelse. Derudover blev en sigtet for endnu en gang at køre i frakendelsestiden, og derfor blev bilen beslaglagt. En blev sigtet for manglende CVR-nummer på en varebil
Slagelse Sdr. Ringgade Tirsdag klokken 11.25-13.16 ATK 490 0 60 km/t - -
Sorø Frederiksbergvej Tirsdag klokken 14.39-16.20 ATK – bestilt færdselskontrol 26 0 50 km/t - -

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft en enkelt færdselskontrol                         :

 

By Vej Tidspunkt
Faxe Ladeplads Hovedgaden Tirsdag klokken 16.02-16.38 Ingen sager

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Næstved Landevejen, Lov Tirsdag klokken 22.05 39-årig mand fra Næstved Narkokørsel
Præstø Næstvedvej, Baarse Onsdag klokken 0.06 24-årig mand fra Hedehusene Narkokørsel og kørsel i frakendelsestiden

 

 

Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi