Fredag klokken 18.26 modtog politiet en anmeldelse om et slagsmål mellem to mænd på en parkeringsplads på Hovedgaden i Faxe Ladeplads. De involverede, en 44-årig og en 64-årig mand, var kommet op at skændes over hinandens opførsel, hvilket eskalerede til skubberi og slag.
De to mænd blev afhørt af politiet tidligt på aftenen og er begge blevet sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.