Overfald i Faxe Ladeplads: 28-årig mand anholdt

dato

Politiet blev torsdag formiddag kaldt til en adresse i Faxe Ladeplads efter meldinger om uro. En 29-årig kvinde forklarede, at hun var blevet overfaldet af sin ekskæreste. Ekskæresten havde taget kvælertag på kvinden, slået hende i hovedet og truet hende.

Den 29-årige kvinde blev efterfølgende undersøgt for sine knubs på skadestuen.

Politiet traf en 28-årig mand uden for adressen og anholdt ham klokken 10.26. Han blev sigtet for vold og trusler og taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt. Den 28-årige mand blev løsladt igen klokken 15.46.

Kilde: Politiets Døgnrapport