Onsdag formiddag anholdt Politiets Udlændingekontrolafdeling to mænd på 18 og 20 år, der er sigtet for en lang række indbrud i varebiler. Indbruddene, som har fundet sted i blandt andet Faxe Ladeplads, strækker sig over perioden fra 24. april til 29. maj.
Ved indbruddene er der blevet stjålet forskelligt værktøj. Foruden Faxe Ladeplads har indbruddene også fundet sted i Greve, Faxe, Herning, Silkeborg og Hvalsø.
De to mænd vil blive fremstillet i grundlovsforhør i retten i Næstved torsdag klokken 10.00.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi