Den 4. januar i år blev et ægtepar i Faxe Ladeplads udsat for et groft hjemmerøveri. Efter et samarbejde med svensk politi blev en 27-årig mand anholdt i Sverige få dage efter hændelsen.
Den 27-årige mand er nu blevet udleveret til Danmark og fremstilles i grundlovsforhør i retten i Næstved torsdag klokken 11.00. Anklagemyndigheden vil formentlig anmode om, at retsmødet afvikles for lukkede døre.