Elcykeltyveri fører til anholdelse i Faxe Ladeplads

dato

Fredag aften anmeldte en kvinde, at hendes elcykel var blevet stjålet. Ved hjælp af en gpstracker kunne kvinden spore cyklen til en adresse i Faxe Ladeplads. En politipatrulje rykkede ud til stedet, hvor den stjålne cykel blev fundet.

På adressen var der flere andre cykler, og en ransagning afslørede adskillige stykker værktøj. Værktøjet blev taget i bevaring, da det nu skal undersøges, om det stammer fra indbrud.

Politiet anholdt en 29-årig mand klokken 22.39, som blev sigtet for hæleri for et betydeligt beløb. Efter afhøring på politistationen blev manden løsladt igen klokken 9.26.

Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi