Mandag aften blev politi og redningsberedskab kaldt til en adresse i Faxe Ladeplads, hvor der var udbrudt brand i et hus. Ilden opstod i husets fyrrum, som blev noget beskadiget, mens resten af huset blev sodskadet. Heldigvis kom beboeren, en kvinde, ikke noget til ved branden.
Vidner på stedet fortalte, at en mand havde forsøgt at forhindre hjælp til slukningen af branden. Den pågældende mand var fortsat til stede, da politiet ankom, og han blev anholdt klokken 0.23. Den 59-årige mand blev sigtet for brandstiftelse og kørt til kontrol og behandling på sygehuset i Køge.
Det overvejes nu, om manden skal fremstilles i grundlovsforhør.