Pædagog til SFO Hyllen/Hylleholt Skole

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan du skabe stærke bånd og gode oplevelser med børnene i sfo’en og i vores indskoling og mellemtrin, så er du måske vores nye kollega.

SFO Hyllen søger pr. 1. januar 2024 en pædagog på 32 t/u, som er parat til at tage fælles ansvar, er udviklingsorienteret og tør tænke ud af boksen.

Du vil få din daglige gang i SFO1 og SFO 2 som er Hylleholt SFO-tilbud til elever i 0.-6 klasse. Sammen med dine kollegaer har du rig mulighed for at præge de aktiviteter, vi tilbyder børnene.  Sammen med børnene får du mulighed for at boltre dig i vores værksted, hal, tumlesal, bålhytte – og derudover er der selvfølgelig mulighed for at benytte skolens faglokaler.

Hylleholt skole ligger i et naturskønt område, skoven og stranden ligger i baghaven, vi har boldbaner, mooncar fodboldbaner og bålhus. Som pædagog i SFO1 er din vigtigste opgave at møde børnene, der hvor de er, og være med til at skabe et dejligt frirum mellem skole og hjem.

Der vil være time både i SFO, og ind i skolen, så man skal have en naturlig lyst til at arbejde begge steder.

På Hylleholt Skole arbejder vi med afsæt i et fællesperspektiv for at sikre alle børns plads i fællesskabet.
 

Vi forventer at du:

  • er uddannet pædagog og er faglig velfunderet
  • ser en stor værdi i fællesskabet som rammen om individet
  • i dagligdagen kan bidrage med at understøtte børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.
  • har gode samarbejdskompetencer
  • er åben og imødekommende overfor børn, forældre og kollegaer

Vi kan tilbyde:

En skole med 280 elever og 30 dedikerede medarbejdere, fordelt på både skole og SFO. Du får mu­lighed for at præge den fælles pædagogiske retning for inkluderende læringsfællesskaber på Hylleholt Skole.
Vores skole bygger på værdierne faglighed, fællesskab og ordentlighed. Du bliver ansat i en kom­mune, der arbejder dedikeret med strategien Børn i Fællesskaber. Vi arbejder målrettet med Louise Klinges relationskompetence begreb og evnen til at skabe god klasserumsledelse.

Derudover får du:

  • En mangfoldig og kompetent gruppe kollegaer, der også har vilje til at lade sig inspirere, enga­gere og udvikle fælles retning
  • Indflydelse på nye processer og egen hverdag
  • En initiativrig og rummelig børnegruppe
  • En forældregruppe, der bakker op om skolen
  • En velrenommeret skole med et højt fagligt niveau og en god læringskultur
  • Hylleholt Skole er beliggende i Faxe Ladeplads midt i skøn natur omgivet af skov og strand

 Du er velkommen til at kontakte os for yderligere information. Kontakt afdelingsleder Rikke Kruse Jørgensen på 30 48 12 46.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Du ansættes i henhold til overenskomsten mellem KL og BUPL. Din løn aftales i forhold til stillingens funktioner og dine kvalifikationer. Stillingen er på 32 timer.

Vi gør opmærksom på, at vi indhenter børneattest ved ansættelse i Faxe Kommune.  Ligeledes indhenter vi referencer fra tidligere arbejdsplads.

Ansøgning:

Skal vi være din nye arbejdsplads, så skal vi have din ansøgning senest den 24/11 2023 Sammen med din ansøgning skal du også sende os dit uddannelsesbevis, CV og kopi af relevante bilag.

Vi afholder ansættelsessamtaler mandag d. 27/11 2023 Stillingen ønskes besat hurtigst muligt eller pr. 01.01.2024

 Faxe Kommune ligger syd for hovedstadsområdet – med gode transportmuligheder til og fra København med kollektiv trafik eller motorvej. Faxe er rig på fantastiske naturoplevelser, historiske godser og herregårde og et aktivt erhvervs- og foreningsliv, som vores cirka 36.500 borgere har glæde af. Som arbejdsplads satser vi ambitiøst på udvikling af vores kultur. Vi kalder det Faxe i Fællesskab. Her har vi fokus på fællesskaber, samskabelse og innovation som naturlige ingredienser i vores samarbejde på alle niveauer – for og med borgerne i kommunen. (www.faxeifaellesskab.dk).


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=bff91e83)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Faxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (8-35 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Faxe Kommune, Dannebrogsvej, 4654 Faxe Ladeplads

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5934750

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet