Ergoterapeut til hverdagsrehabilitering

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du faglig skarp, formår du at formidle og lære fra dig i din daglige praksis, og har du samtidig lyst til at arbejde tværfagligt med rehabilitering af borgere i tidsafgrænset rehabiliteringsforløb? Så er du måske kandidaten til denne spændende stilling.

I Sundhed & Omsorg i Stevns Kommune har vi fokus på at fremme borgers mulighed for at leve et selvstændigt og meningsfuldt liv. Gennem SEL §83A forløb arbejder vi mod at understøtte den enkelte borger i at kunne bruge sine ressourcer til at klare hverdagen.
Vi er i en udviklings- og forandringsproces med omlægning til tværfaglige teams bestående af sygeplejersker, SSA og SSH tæt på borgeren. Vi har også brug for stærke terapeutkompetencer, hvor rehabilitering skal tænkes ind i borgerforløb, og medarbejdere er optaget af at hjælpe borgerne til at klare hverdagsaktiviteter selvstændigt. Derfor søger vi en ergoterapeut til hverdagsrehabilitering, som har lyst og kompetencer til at være med til at præge egen stilling og det faglige felt.

Dit arbejde vil overvejende bestå i at understøtte rehabiliterende arbejdsgange både i den konkrete intervention og ved at understøtte det nødvendige kompetenceløft og præge kulturen. Du får ansvaret for at sikre sammenhæng og fremdrift i borgernes hverdagsrehabiliteringsforløb. Du har en afgørende rolle i både den indledende, målrettede og evaluerende fase af borgernes rehabiliteringsforløb.

Du bliver ansat i Træningsafsnittet, og vil være tilknyttet vores udekørende tværfaglige teams, som vi netop er ved at etablere i kommunen.

Om dig

  • Får energi af at flytte borgere funktionsmæssigt til det bedre
  • Ser hjemmet som en ramme til at levere rehabilitering i borgers hverdag
  • Foretrækker at igangsætte, motiverer og sparre med kolleger med afsæt fagligheden
  • Har en dynamisk tilgang til udfordringer og opgaver, hvor du kan tilpasse dig og improvisere undervejs for at nå målene
  • Trives i tværfagligt arbejde, og kan samtidig arbejde selvstændigt
Vi tilbyder
  • God introduktion, så du lærer kolleger, borgere og organisationen at kende
  • Plads til nytænkning, hvor du har mulighed for at sætte dit præg på stillingens indhold
  • Terapeutfaglig ledelse og kolleger, som naturligt vil sparre og samarbejde med dig
  • Tværfagligt samarbejde i udvikling tæt på borgeren, som muliggør en bredere forståelse og tilgang til opgaverne
  • Et sundt og fleksibelt arbejdsmiljø, hvor medarbejdere føler sig anerkendt, medinddraget og støttet
Stillingen er på 32 timer med tiltrædelse 1. maj 2024.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Træning Lotte Bylov på tlf.: 29 38 71 97. Du er også velkommen til at aftale tid til et uformelt besøg.

Løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist den 10. marts 2024. Stillingen søges elektronisk nedenfor, vedhæft din ansøgning og dit CV. Vi holder samtaler den 15. marts 2024

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Faxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (32-32 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Stevns Kommune, Hovedgaden 46, 4654 Faxe Ladeplads

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5998412

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet