Bliv en central sygeplejerske på Plejehjemmet Hylleholt

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Plejehjemssygeplejerske til Plejehjemmet Hylleholt

 

 

Plejehjemmet Hylleholt søger en plejehjemssygeplejerske pr 1/9-24 eller efter aftale.

 

Vi søger en plejehjemssygeplejerske som kan være, en aktiv hold spiller i både plejehjemssygeplejerske gruppen i Faxe kommune og i plejegruppen på Plejehjemmet Hylleholt.

Kan du tilbyde høj faglighed og gode samarbejdsevner, så er du måske vores nye kollega?

 

Plejehjemmet Hylleholt er et somatiske plejehjem, som har plads til 34 beboere. På Hylleholt er der sosu-hjælper, sosu-assistenter, pædagoger og sygeplejersker ansat. Vi forsøger sammen at hjælpe vores beboer med at skabe en hverdag med indhold og værdi. Vi arbejder hen imod at kunne være mere værdibaseret i vores sociale og faglige tilgang med beboerne, og på den måde at kunne sikre den enkeltes beboeres livskvalitet og følelse af at være herre i eget liv.

 

Beboerne på Hylleholt har forskellige sygeplejefaglige udfordringer, og der er derfor stor forskel på kompleksiteten af de sygeplejefaglige opgaver, til den enkelte beboer.  Mange af vores beboer er selv opsøgende omkring deres problemstillinger og vil gerne i dialog med sygeplejersken om det.

 

Da vores beboere har mere og mere komplekse problemstillinger kræver det, at vi løbende udvikler vores faglighed, gennem kompetenceudvikling, hvor du som plejehjemssygeplejerske har en afgørende rolle i forhold til de øvrige medarbejder på Hylleholt.

Vi vægter også refleksion, faglig sparring og undervisning højt, og har derfor brug for en sygeplejerske som kan være medansvarlig for at løfte det faglige niveau i personalegruppen, i sammenspil med plejehjemslederen.

Stillingen er på 37 t/uge med selvtilrettelæggende funktion. Deri skal ses at der til tider vil være brug for sparring og undervisning i de øvrige vagtlag, som kan indbefatte at man møder tidligt ind/bliver længere. Arbejdstiden ligger i tidsrummet kl. 7-18. Der arbejdes alle ugen hverdage, og er weekend og helligdagsfri.

 

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:

  • Daglig sparring med personalegruppen.
  • Kompetenceafklaring af personalegruppen i alle vagtlag – dag, aften & nat.
  • Udførelse af diverse sygeplejeopgaver.
  • Deltage sammen med en sosu-assistent fra de enkelte teams, ved besøg fra plejehjemslægen.
  • Have det overordnet sygeplejefaglige ansvar i huset.
  • Være retningsgivende for dokumentationen i Cura.
  • Udføre kvalitetskontrol af bl.a. medicin og Cura.
  • Tovholder på triage møder.
  • Indgå i plejehjemssygeplejerskegruppen med sparring og samarbejde.
  • Indgå i plejehjemssygeplejerskegruppen med dækning på øvrige plejecentre, ved fx sygdom/ferie.
  • Indgå i det faste rul med plejehjemssygeplejerske gruppen, med pasning af telefon ml 7-15.

Lidt om dig:

  • Du skal være uddannet sygeplejerske.
  • Bred klinisk erfaring og gerne med 5 års erfaring.
  • Stærke it-kompetencer.
  • Være opsøgende ift. ny viden.
  • Uddannet som klinisk vejleder eller et ønske om at få det.
  • Evne til at arbejde delegerende og udviklende.
  • Bred viden om og erfaring med geriatri, gerne demens og gerontopsykiatri.
  • Gerne erfaring med Cura journalen.

 

 

Du bidrager til at skabe en tryg, værdig og respektfuld hverdag for vores beboere.

Du er ansvarsbevidst, fleksibel og har en positiv arbejdsmoral.

Du har en nysgerrig og anerkendende tilgang til både beboere, pårørende, kolleger og organisation.

Du kan sætte retning og skabe følgeskab.

Du finder den undervisende og formidlende del af sygeplejen spændende, da en vigtig del af jobbet indebærer formidling af faglig viden og erfaringer til kolleger.

Du skal have kørekort.

 

 

Vi tilbyder:

God introduktion til vores beboere, dine kolleger og arbejdsopgaver.

God introduktion af vores dokumentationssystem Cura.

En arbejdsplads i udvikling, med fokus på det gode arbejdsmiljø og kommunikation.

En god medarbejdergruppe med en bred vifte af erfaring og personligheder.

En stilling hvor du selv planlægger din arbejdsdag og arbejdsopgaver.

Gode tværfaglige samarbejdspartnere, som fx egen centerlæge, ergoterapeuter, ernæringskonsulenter, plejehjemsvisitator og den udekørende hjemmesygepleje.

Buddy ordning med en af dine kollegaer fra plejehjemssygeplejerske gruppen.

 

 

Ansøgningsfrist den 21.08.2024

Ansættelsessamtaler den 26. august 2024, mellem kl. 09.00 – 14.00.

 

Vi håber stillingen har vagt din interesse og ser frem til at modtage din ansøgning.

 

Nærmere oplysninger vedr. stillingen kan fås ved henvendelse til Plejehjemsleder Susanne Schwarz på tlf. 5620 4915 (afholder ferie fra d. 22/7-14/8) eller Plejehjemsleder Charlotte Mathiesen (Plejehjemmet Solhaven) på tlf. 2120 8004

 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=3bb9b4cc)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Faxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Faxe Kommune, Teglhaven, 4654 Faxe Ladeplads

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6086916

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet