Bliv afdelingsleder på Hylleholt Skole og vær med til at forme fremtidens læringsmiljøer i Faxe Ladeplads

dato

Som vores nye afdelingsleder af mellemtrin og udskoling indgår du i et stærkt fagligt fællesskab og tæt samarbejde med resten af skolens ledelse og dygtige personale. Du er gennem engagement og indlevelsesevne med til at skabe en skole, der danner en tryg og motiverende ramme om dannelse af selvstændige og livsduelige børn og unge i Faxe Ladeplads. Du brænder for videreudviklingen af vores inkluderende læringsfællesskaber, og du er forankret i forventningen om, at vi møder både børn og voksne med positive og høje forventninger.

Vi søger en nærværende, anerkendende og faglig stærk leder, der både arbejder systematisk og kan gribe idéer og se muligheder i en kompleks hverdag. Som en del af vores ledelsesteam arbejder du aktivt gennem vores ledelsesgrundlag og fælles værdier. Som ny leder tager du afsæt i den eksisterende kultur, men har samtidig øje for at udvikle skolens potentialer. Du er en teamspiller og trives med at spille andre gode. Du er en nærværende faglig leder, som prioriterer feedback til medarbejderne samt en dygtig personaleleder, der giver plads til og understøtter medarbejdernes motivation og faglighed.

Hylleholt Skole er en mindre, men levende og udviklingsorienteret skole og SFO med fokus på gode børnefællesskaber. Skolen er fra 0. til 9. kl. og vi har ca. 250 elever og 35 medarbejdere.

Du kommer til at indgå i et tæt samarbejde med skolens anden afdelingsleder. I er skolens lokale ledelsesteam og jeres opgave vil være, at drive det allerede etablerede pædagogiske, faglige og personalemæssige dagligdag på skolen i et tæt samarbejde med skolens dygtige medarbejdere.

Forventninger til afdelingslederen
Du har en uddannelse som lærer og en diplomuddannelse i ledelse (eller er indstillet på at tage uddannelsen).

Det vil være en forudsætning, at du allerede har kendskab og erfaring med ledelse i folkeskolen.

Du vil indgå i 5-Kløverskolernes samlede ledelse, hvor vi både sparrer med hinanden, og arbejder som et fællesteam mod samme mål. Du vil dermed ikke opleve at stå alene, men i fællesskab med 11 ledere som støtter hinanden.

  • Lede og koordinere skolens ressourceteam, og elev- og klasseindsatser i samarbejde med inklusionsmedarbejderne, personale og forældre.
  • Implementere skolens nye børnesyn i et tæt samarbejde med det pædagogiske udvalg, og ledelsesteamet.
  • Understøtte en sikker drift og dagligdag, med alt hvad det indebærer, så de gode beslutninger træffes tættest muligt på praksis.
Vi forventer, at:

  • du er fagligt funderet og nysgerrig på udvikling af motiverende, elevcentreret og praksisorienteret undervisning.
  • du har erfaring med inklusionsarbejdets mange facetter, herunder koordinering af indsatser på elev- og klasseniveau i et samarbejde med ressourcepersoner, lærere og forældre.
  • du er struktureret og kan håndtere komplekse opgaver både selvstændigt og i et teamsamarbejde.
  • du har høje ambitioner og positive forventninger og kan kommunikere på alle niveauer.
  • du er nysgerrig, imødekommende og empatisk af natur, og har et smittende godt humør.
  • du skaber og understøtter den gode arbejdsplads med trivsel og arbejdsglæde ved at være dialogsøgende og løsningsorienteret.
Ansættelsesvilkår
Det er en fuldtidsstilling med forventet tiltrædelse d. 1/11-2025. Løn og ansættelsesvilkår forhandles med den forhandlingsberettigede organisation.

Ansøgningsfristen er d. 19. oktober 2025
Første samtale til stillingen er onsdag 22. oktober fra kl. 15:30 og anden samtale er tirsdag d. 28. oktober fra kl. 15:30

Yderligere oplysninger:
Vi ser frem til at høre fra dig!

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til skoleleder Brian Venneberg tlf. 41 19 20 32

Vi ønsker at du har besøgt skolen fysisk inden ansøgningsfristen. Aftal gerne nærmere med afdelingsleder Morten Krogh Jeppesen tlf. 21 82 89 95


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Faxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Kløverskolerne Hylleholt Skole, Dannebrogsvej, 4654 Faxe Ladeplads

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-10-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/2dbe1251-27d1-44a0-9ad7-17546b4813a9

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet