Barselsvikar på tandreguleringen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Bliv en del af et kompetent team på tandreguleringen

Vores tandplejer på tandreguleringen skal på barsel og vi sørger derfor hendes barselsafløser fra 14. august eller snarest derefter. Stillingen er som udgangspunkt 28 timer fordelt på 4 dage, med eventuel mulighed for fuldtid. Vi forventer at vikariatet løber over ca. 1 år, evt. med mulighed for forlængelse.

Vores to faste specialtandlæger varetager al kommunens tandregulering sammen med et team af dygtige klinikassistenter og tandplejer, der udfører uddelegerede behandlingsopgaver. Vores nye kollega skal indgå på holdet enten som assistent eller med selvstændig opgaveløsning ved uddelegering, afhængig af erfaring og interesse.

Tandreguleringen er en del af vores centrale klinik på Faxe Sundhedscenter, Præstøvej 78H i Faxe med 2 dobbeltklinikker som skaber rig mulighed for kollegial sparring.
Stemningen på klinikken er et professionelt fagfællesskab med en humoristisk kommunikation mellem kolleger og høj faglig motivation.

Faxe tandpleje kan tilbyde:

  • En moderne central klinik med god beliggenhed på Faxe sundhedscenter, under 1 times kørsel fra København
  • Et arbejdsmiljø med fokus på kvalitet og service
  • Kompetent fagligt fokus og vejledning fra erfarne faste specialtandlæger
  • En tandpleje med rig mulighed for og fokus på sparring, faglighed og fællesskab
  • Mulighed for at arbejde med de fleste aspekter inden for tandregulering
  • En kommunal tandpleje med alle fagets facetter under samme tag

Vores barselsvikar:

  • Har interesse og motivation for at arbejde med tandregulering
  • Vil bidrage til den gode holdånd på klinikken
  • Trives med mange forskellige kolleger, i en stor organisation i fortsat udvikling
  • Har en anerkendende tilgang og gode kommunikative kompetencer
  • Trives med afvekslende skiftende arbejdsopgaver og kan bevare overblikket herunder

Erfaring fra tandregulering prioriteres og erfaring fra kommunal tandpleje er en fordel.

Ansøgning
For yderligere oplysninger om stillingen kan du kontakte specialtandlæge Stina Løvgreen (gennem klinikken) på tlf. 56 20 33 00 eller direktør Marianne Hoff Andersen på tlf. 24 99 14 40.

Bevis for uddannelse, CV og evt. udtalelser vedlægges ansøgningen.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Børneattest indhentes inden ansættelse.

Ansøgningsfrist: Onsdag d. 28. juni 2023.

Samtaler forventes afholdt tirsdag d. 4. juli 2023.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=11b057aa)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Faxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Faxe Kommune, Præstøvej, 4640 Faxe

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=11b057aa&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5854060

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet