Fredag klokken 9.11 modtog politiet en anmeldelse om en uvedkommende person, der luskede omkring ved en ejendom i Faxe Ladeplads. En politipatrulje blev sendt ud til stedet, hvor de traf en 61-årig mand fra lokalområdet.
Den 61-årige mand blev fundet i færd med at pille en tøjsnor ned og var i besiddelse af en mobiltelefon samt et kørekort og sundhedskort, som tilhørte en anden person. Han blev derfor sigtet for indbrud og tyveri af telefonen.